Hvilken garnvinde og krydsnøgleapparat skal du købe? Få svaret
Garnvinder og krydsnøgleapparater hører (næsten) uløseligt sammen, men du kan selvfølgelig godt bruge garnvinden uden et krydsnøgleapparat. Lad os se på, hvilken funktion de hver især har og hvordan de forhåbentlig gør dit strikke-/hækleliv lidt lettere.
Garnvinden bruges primært til at holde et fed garn på plads, når du vil vinde det til en garnnøgle. Det kan du gøre i hånden eller med et krydsnøgleapparat, som gør det hele nemmere. Garnvinden drejer mens du vinder garnet til en nøgle, og leverer garnet fint og let.
Et krydsnøgleapparat bruges til at vinde en garnnøgle, når du har fået leveret garnet i et fed. Du placerer garnet i garnvinden og trækker enden af det til krydsnøgleapparatet. Du drejer nu håndtaget på krydsnøgleapparatet og garnet vindes op til en garnnøgle.
Lad os lige hoppe til garnvinderne…
Garnvinde i træ og metal
De fleste garnvinder, du støder på til hjemmebrug, kaldes også for paraply garnvinder. Selvom det nok er en tilsnigelse at sammenligne dem med paraplyer, da en garnvinde ikke kan holde dig tør i regnvejr, så er der dog alligevel noget om snakken.
Her har du et eksempel på en paraply garnvinde i træ:
Og her et eksempel på en paraply garnvinde i metal:
Bedøm selv, om de ligner en paraply – lidt er der nok om det, som sagt 😊
Spøg til side! Årsagen til, at den hedder en paraply garnvinde er fordi du åbner vinden på samme måde som en paraply.
Om du vælger en vinde i træ eller metal må være en smagssag, da funktionen jo er den samme. Metal garnvinden er dog lidt mere spinkel, så den fylder en anelse mindre, når den er slået sammen. Om det er så meget, at det har nogen betydning for dig, er vanskeligt at sige. En anden ting er, at metalstængerne nok bøjer lettere.
Garnvinden i træ er den mest æstetiske og også flottere. Træ kan knække, men at dømme ud fra de mange tusinde garnvinder, der har stået rundt omkring i mange år, sker det relativt sjældent. Træudgaven virker derfor som den solide løsning.
Inden vi viser hvordan du bruger den, så lad os kigge lidt på mærker og priser…
Priser på garnvinder
Til dit almindelige hjemmebrug, kan du købe garnvinder fra 300 kr. og op til 800 kr. Prisen afhænger dels af materialet, den er udført i og naturligvis kvaliteten. Nyere tids designelementer er også med til at fastsætte priserne, men er det et redskab du vil benytte meget, så spiller prisen en mindre rolle. Hellere have noget godt og smukt!
De to mest populære mærker er…
Knitpro garnvinder
Knitpro er et velkendt kvalitetsmærke blandt hæklere og strikkere. Virksomheden koncentrerer sig udelukkende om tilbehør og har vundet manges hjerter med deres strikkepinde og hæklenåle. Mange har Knitpro som deres favoritredskaber og garnvinder hører med til det store sortiment. De kan et eller andet med deres produkter!
Scheepjes garnvinder
Scheepjes er et andet kendt kvalitetsmærke, som måske er allermest kendt for deres garn i alle typer, som er elsket af mange. Scheepjes er ikke kun garn, men har også en lang række tilbehør som fx paraply garnvinder. Mange foretrækker Scheepjes og med god grund!
Andre garnvinder
Du behøver naturligvis ikke at købe en mærke-garnvinde. Der findes andre, som opfylder formålet og er i fin kvalitet. Nogle billigere og andre dyrere! Dem kan du se herunder og evt. klikke dig videre for at læse mere.
Andre garnvinder
Andre garnvinder
Andre garnvinder
Infinity Hearts Garnvinde Træ 4 Størrelser 21,5-32-43-53,5cm
Sådan bruger du en garnvinde
Som nævnt bruges en garnvinde oftest til at holde et bundt garn på plads mens du vinder det op til en garnnøgle. (Du kan også bruge den omvendt).
Sådan gør du:

- Spænd garnvinden fast til bordpladen, så den er stabil og ikke vipper eller giver sig.

2. Læg dit fed eller bundt garn henover garnvinden og hold det fast, så det ikke glider af.

3. Skub nu garnvinden opad med skruetvingen indtil garnet er spændt ud og ikke glider af.

4. Skru tvingen fast og du er klar til at vinde en garnnøgle. Garnvinden drejer rundt når du vinder.
Du kan som sagt også bruge den omvendt. Mange genbruger garn fra gamle trøjer o.lign. og når de piller trøjen op, så benytter de garnvinden til at lave fed eller bundter med. På toppen af de fleste sider der nemlig et håndtag, som bruges til at dreje garnvinden med. Dermed bliver det nemt at få det brugte garn vundet til bundter, som derefter kan vindes til garnnøgler.
Vi skal selvfølgelig også kigge på de såkaldte krydsnøgleapparater, som gør hele processen meget nemmere…
Krydsnøgleapparat i træ eller plastik
Et krydsnøgleapparat er et uvurderligt redskab for dig der vil vinde dine egen garnnøgler. Slut med at vikle garnet om fingrene og hånden – krydsnøgleapparatet gør arbejdet for dig, og tilmed flot og uden indviklede garntråde.
Det eneste indviklede er egentlig navnet på apparatet. Hvem har dog fundet på at kalde det et krydsnøgleapparat?
For at gøre forvirringen total, så hedder det yarn winder / ball winder på engelsk og garnvinden hedder yarn swift – det skal ikke være nemt.
Men, det er nemt at bruge et krydsnøgleapparat og navnet kommer af, at garntråden vindes op på kryds.
Her har du et eksempel på et krydsnøgleapparat i træ:
Og et eksempel på et apparat i plastik:
Du kan sikkert, ved at se på billederne, regne ud hvordan de fungerer (ellers kommer en forklaring længere nede).
Igen må det være en smagssag eller et temperamentsspørgsmål om du vælger plastik eller træ. Funktionen er den samme, men træudgaverne føles mere robuste og drejer mere smidigt eller lettere. Plastik har det også med at gå i stykker, så måske hælder vi mest til at anbefale en i træ.
Hvis vi kigger på design, smukhedsfaktor og størrelse, så er krydsnøgleapparatet i træ smukkest. De er designet, så alle dele kan ses og det gør det nemmere at håndtere, hvis der opstår udfordringer. Træudgaverne er dog større end plastikudgaverne, så det kræver lidt mere plads og plastikudgaverne vejer mindre. Måske ikke det afgørende for dig?
Hvordan du bruger et krydsnøgleapparat, skal vi se på om lidt, men først…
Priser på krydsnøgleapparater
Du skal regne med priser fra 250 kr. og op til 1.000 kr. for krydsnøgleapparater til brug i hjemmestrikkeriet. Disse er alle manuelle, hvilket vil sige, at du selv drejer spolen med et håndtag. Vil du gerne slippe for selv at dreje håndtaget kan du få en elektrisk version til ca. 1.900 kr. Den gør nok mest gavn, hvis du har meget garn, der skal vindes til nøgler – eller hvis du har udfordringer med fingre/hænder e.l.
KnitPro krydsnøgleapparater
Vi behøver ikke at introducere KniPro igen. Alle der har haft en strikkepind i hånden kender mærket, som et af de bedste på markedet. Så vi hopper direkte til de lækre krydsnøgleapparater.
KniPro krydsnøgleapparat
KnitPro Signature Krydsnøgleapparat Bordmodel Birk Natur/Print
KniPro krydsnøgleapparat
KniPro krydsnøgleapparat
Scheepjes krydsnøgleapparat
Scheepjes kræver nok heller ikke endnu en introduktion. Det hollandske garnfirma fortsætter med at vinde tilhængere og laver nogle fremragende produkter. Tjek bare disse krydsnøgleapparater og du er solgt!
Scheepjes krydsnøgleapparat
Andre krydsnøgleapparater
Er du ikke til KnitPro eller Scheepjes, så findes der naturligvis andre krydsnøgleapparater på markedet. De opfylder formålet og kan være en billigere løsning her og nu. Du finder dem herunder.
Andre krydsnøgleapparater
Andre krydsnøgleapparater
Infinity Hearts Krydsnøgleapparat til stort garn i Hvid/Rød 22x14x23,5cm
Andre krydsnøgleapparater
Infinity Hearts Krydsnøgleapparat til Garn Rød/Hvid 20×9,5x20cm
Sådan bruger du et krydsnøgleapparat
Apparatet bruges som nævnt til at vinde garn op til nøgler og fungerer allerbedst sammen med en garnvinde. Du kan holde garnbundtet i hånden, men vil sikkert hurtigt opdage, at det ikke går så nemt.
Sådan gør du:

- Før garntråden gennem øjet, så tråden holder sig på plads under opvindingen.

2. Fastgør garntråden i nøgleholderens rille, så den bliver på plads når opvindingen begynder.

3. Drej på krydsnøgleapparatets håndtag og begynd opvindingen af garnet

4. Det færdige resultat. Læg mærke til de flotte krydsmønster i garnnøglen.